Hvad er baggrunden for Parkommunikationshuset.dk ?
|
”Han kommer aldrig med blomster, han elsker mig ikke mere” ”Hun siger, jeg er latterlig fordi jeg godt kan lide at fyre den af med gutterne” ”Hun beklager sig altid. Der er aldrig noget jeg kan gøre godt nok” ”Tænk, - det var det eneste jeg bad ham om at gøre, og så gad han ikke. |
![]() |
Den verbale kommunikation mellem mennesker er ofte grobund for misforståelser og mistolkninger, - selv for to mennesker, som ønsker at forstå hinanden. Selv i parforhold, hvor man regnede med at skulle leve lykkeligt i til sine dages ende, kan en dårlig kommunikation være grobund for et brud.
Når parret stadig er på forelskelsens skyer, er kommunikationen næsten aldrig noget problem. I har både tid, forståelse og lyst til at opfylde den andens ønsker. Næsten uanset hvor meget vold man skal lægge på sig selv. Når hverdagen kommer snigende, kan det for mange par være utroligt vanskeligt at fastholde denne positive kommunikation og forståelse.
”Vi var vokset fra hinanden” – er en typisk bemærkning, og jeg har tit spekuleret på, hvad der skulle til for, at de havde ”vokset sammen”. Hvad nu hvis de havde haft viljen og opmærksomheden på en model, der havde gjort en forskel. En model, der sikrer byggestenene til et godt parforhold.
Med et godt parforhold mener jeg, at den enkelte part skal føle sig respekteret, at begge føler at blive støttet i at være den de ønsker og kommunikationen foregår på begges præmisser. Og udgangspunktet er egne ønsker og behov – og med kærligheden i centrum.
Denne holdning, ”hvad der er et godt parforhold” er selvfølgelig kun min subjektive mening. Derfor havde jeg et behov for at undersøge om andre delte denne mening. For at sikre en bred baggrund, besluttede jeg at tale med en række forskellige partterapeuter, som hver især repræsenterer forskellige former for terapi.
De har peget på følgende punkter som vigtige byggesten i et godt parforhold:
- Respekt for hinandens forskelligheder
- Respekt for hinandens grænser - i kommunikation
- Have forståelse for og lyst til at ens partner har ønsker, meninger og behov, man ikke selv har, - og alligevel hjælpe med at få disse opfyldt
- At opbygge en mekanisme, der til stadighed sikrer vores forståelse af den andens behov – gennem verbale ønsker
- At huske at mænd og kvinder er forskellige, – og derfor huske, at stille uddybende spørgsmål ved den daglige kommunikation
Alle terapeuterne fastholder, at vejen ind til og igennem omstående punkter er via kommunikation i parforholdet.
Jeg har igennem tiden, siden 2004 talt med mange par, der er særligt gode til at fastholde en god kommunikation i parforholdet, – og har omdannet deres metode til en model. Vægten er lagt på en opbyggende og konstruktiv kommunikation, som til stadighed fastholdes på trods af problemer og forskelligheder i parforholdet.
Denne model er netop udgangspunktet i alt mit arbejde med par og singler. Modellen hedder ”Par - kommunikationshuset”.
Den har igennem de sidste 6 år, hjulpet rigtig mange par. Og jeg lever selv fuldt ud efter denne model.
I skal begge deltage i en række seancer og kombineret med en række specielt udviklede hjemmeøvelser - vil dette give jer rigtig gode resultater.
Har dette fået din interesse eller har du spørgsmål glæder jeg mig til at høre fra dig. Du kan skrive til mig via denne formular.
